Mad med Mest: “Jeg har ikke brug for 11 gange Messi. Jeg har brug for et hold.”

Mad Med Mests firmalogo

“Jeg ser mig lidt som en fodboldtræner,” siger Michel Lycoops fra Mad Med Mest. Eller som hans kollega Nicolai Neess forklarer det, “når man er køkkenchef skal man både være kok og en lille smule pædagog.”

Michel er direktør og partner og Nicolai køkkenchef i Mad Med Mest, et cateringselskab i Aalborg. Firmaets hovedbeskæftigelse er levering af frokostordninger til virksomheder i Nordjylland. Begge er uddannede kokke, med baggrund indenfor restaurantverdenens højere prisklasser.

I vores podcast har vi talt med dem om deres historie og den vej der har bragt dem hvortil de er. I dette blogoplæg slår jeg ned på deres opsigtsvækkende tilgang til det sociale ansvar.

Når det gælder ansættelsesbeslutningen, siger Nicolai og Michel, at faglige kvalifikationer faktisk ikke bør komme i første række. Faglighed kan man opkvalificere sig til; det de lægger vægt på er i stedet evnen til at spille sammen med sine kolleger.

“Hellere nogen der er mindre dygtige, men som giver den fuld gas. Vi skal nok lære dem.” —Michel

Michel kommer med et eksempel. De havde i en overgang en særdeles dygtig kok, der ikke havde interesse i cateringvirket, og lod ikke det faktum forblive usagt. “Han syntes at alt var træls, og brokkede sig over det ene og det andet, og det drænede bare hele køkkenet, kunne man mærke”. Begge beretter om hvordan negativiteten på arbejdspladsen tærede på alles gåpåmod, med mindre produktivitet til følge.

“Hellere nogen der er mindre dygtige, men som giver den fuld gas,” siger Michel. “Vi skal nok lære dem.” Det har de to virksomhedsdrivende også et eksempel på.

Lad os tale om en af Mad Med Mests tidligste og længst ansatte. Før denne medarbejder, ganske sent i livet, kom i lære som kok, afsonede han en længerevarende fængselsdom. Hans livsvej har været en fascinerende af slagsen; alt om alt håber jeg at vi kan enes om at afsoning også er forsoning. Det er først i indeværende år (2022) at Jan færdiggjorde sin kokkeuddannelse, men fordi han har medspillerånden har han været et fund af en medarbejder.

Som sagt leverer Mad Med Mest frokostordninger til firmaer og catering til arrangementer i hele Nordjylland. Mad Med Mest er desuden forpagterne bag restauranten AKKC by MEST, at finde i Aalborg Kongres og Kultur Center. I skrivende stund leverer de maden til centerets events, med planer om at lancere service á la carte på et tidspunkt i 2022. Her hos ORDR håber vi at Michels og Nicolais erfaring som gourmetkokke fortsat kommer deres nyansatte til gode.

 

Hør interviewet på: